Bådtyper

Inrigger

Inriggeren er en forholdsvis bred og meget søstærk og stabil båd som først og fremmest er betegnet til almindelig motionsroning.

Hver roer i en inrigger har en enkelt åre. Bådene findes som 2'ere og 4'ere med styrmand - dvs. besætningen består af enten tre eller fem personer. På en almindelig tur, vil man i bestemte intervaller skifte plads i båden, så man både sidder på styrmandspladsen og ved årerne. 

Vi opretter hvert år nye hold, hvor du vil blive undervist af uddannet instruktør! 

Kajak

I Odder Roklub ror vi i turkajakker. En turkajak er en let kajak, som er beregnet til kystnær roning.

Kajakroning i Odder Roklub er en farveoplevelse på hele parletten, lige fra forårets lysegrønne farve til efterårets gulbrune nuancer.

Udover det mentale boost bliver du en del af rofællesskabet, hvor du udvikler din fysik og stimulerer din balance.

I vores daglige rofarvand imellem Norsminde og Hou ser vi marsvin og sæler samt forskellige havfugle.

Roklubbens turudvalg arrangerer bl.a. ture til Moesgaard og Hou Røn samt sommerferietur med mange fælles oplevelser.

Vi ror også på Gudenåen. Der får vi nye udfordringer og nye naturoplevelser. Og hvem har ikke lyst til at se isfugle og havørne?

Hvis ovenstående har din interesse, skal du holde dig orienteret om kurser og andre aktiviteter på Odder Roklubs hjemmeside.

Klik og redigér. Indsæt din tekst her....

Coastalroning er supersjov roning!

Coastalbåde er en slags brede scullere, hvor man ror baglæns med to årer. Bådene er stabile, især dobbeltcoastals.

I klubben har vi single- og dobbeltcoastals. Det kræver lidt øvelse at lære at koordinere årerne, men din indsats vil helt sikkert bliver belønnet!

Når du ror coastal, bruger du hele kroppen. Det giver varmen, og derfor kan man sagtens ro coastal hele året.

Coastals er stabile i bølgegang, og derfor er det ofte rovejr for en coastalroer.

Ergometerroning

Roklubben har 12 romaskiner, 2 kajakergometre og 2 motionscykler (concept2)

Så der rig mulighed for at holde sig i form hele året rundt.

Vi har forskellige hold hele ugen og man kan træne frit alle dage - året rundt.

Der er mulighed for introduktion i ergometerroning og E-spinning

Kontakt gerne et bestyrelsesmedlem for videre info.